Autentisk ferie i Italien
– velkommen til Toscana!

Var du engang typen der drønede afsted på Interrail, men i dag har familie og børn, og du vil gerne stadigvæk have oplevelser på ferien ? Vil du gerne holde ferie langt væk fra storbyen? Ud til naturen hvor fuglene fløjter og der er et smukt vue ud over de smukke bølgende bakker ?

Den Italienske region Toscana passer perfekt ind i det billede. Du har helt sikkert hørt om Toscana, men det er ikke sikkert du har været her endnu. Men hvis jeg siger bølgende bløde bakker, cypresserne langs grusvejene og små hyggelige historiske Middelalderbyer, fantastisk natur, så har du nok hørt om Toscana.

Vi kan også tilføje et af verdens top vinområder i Chianti (udtales ”kianti”) og den altid lækre lokale mad. I virkeligheden er det nok kombinationen af mad og vin, der lokker tusindvis af danskere til Toscana hvert år.

Toscana er så traditionel og klassisk Italiensk, at rigtig mange kommer til Toscana år efter år.

Velkommen til italiensk ferie – på autentisk manér!

Du kan få skræddersyet din ferie så den passer lige til dig, du kan bo det samme sted, i flere uger, eller du kan tage rundt og besøge forskellige egne af Toscana, eller sågar besøge en af Toscanas naboregioner i Italien: Marche, Umbrien eller Lazio.

Toscana er andet end en uges ferie i en ferielejlighed. Der er utallige muligheder for vandre- eller cykelferier, kør-selv rundture i bil til forskellige områder i Toscana, eller storbyferier i de klassiske og historiske byer Firenze, Pisa og Siena. Det er dine ønsker og ideer der sætter begrænsningen. Det eneste Toscana i virkeligheden er ret dårlig til, er charterferie på et halvgrimt all-inclusive resort med tvivlsom friturestegt mad, dunkende diskorytmer og bagstive teenage-guider.

Agriturismo i Toscana

Hvis du kan lide at rejse på egen hånd, så er Toscana et helt oplagt valg. Her kan du selv bestemme hvilke hyggelige steder du vil overnatte, og hvor længe.

Familieferie med børn og børnebørn

En Agriturismo er i virkeligheden en bondegård, eller som vi i Danmark ynder at kalde dem, en vingård, der producerer en eller anden afgrøde, og samtidigt har ferieboliger til udlejning. Afgrøderne er i Toscana oftest vin og oliven, men det sker også at nogle agroturismi har dyrehold som får, geder eller fritgående grise. Vingårdsferie lyder mere lækkert end bondegårdsferie, men er i virkeligheden to ord der dækker over det samme.

 Nogle vingårde har virkeligt lækre værelser, klassificeret til 4-5 stjerner, mens andre beholder den lidt mere rå og rustikke look, og er på 3 stjerner. Så der er en agriturismo for alle behov.

 Nogle lejligheder har aircondition, men med de oftest tykke stenmure som mange gårde på landet er bygget af i Toscana, er det meget tit ikke nødvendigt, for der er en naturlig kølighed om dagen indenfor. I højhsommeren, hvor solen brager ned med 40 grader, så er en aircondition ofte en ganske behagelig facilitet. Her er ofte også et køkken, hvor det er muligt at lave lette retter, og så er der i langt de fleste tilfælde også en pool.

 Nogle steder har de en restaurant, der er åbent for de lokale såvel som gårdens gæster, og de er ofte velbesøgte. Maden er lokal og god, ”mamma” er selv i køkkenet og styrer det med kyndig hånd, og du får serveret de lokale retter med store armbevægelser og masser af livsglæde.

 

Familieferie med børn og børnebørn

Familieferie med børn og børnebørn

Har du en rund fødselsdag, et jubilæum, bryllupsdag eller anden større begivenhed, så har Toscana også svaret på det.

 

Der er flere og flere, der dropper den store fest i forsamlingshuset, og i stedet invitere et udvalg af venner, børn og evt. børnebørn til Italien, hvor det er muligt at leje en større villa med plads helt op til 25-30 personer.

 

I har dermed jeres helt eget hus, egen privat pool, eget køkken og et antal soveværelser og oftest også en flok badeværelser. En villa fungerer fuldstændig som et dansk sommerhus. Den lejes ud på ugebasis typisk med ankomst om lørdagen i højsæsonen.

 

En villa fås fra 4 sovepladser og opad, alle med privat pool, og i alle prisklasser. Er i mange er prisen per person i en stor villa, ikke dyrere end en ferielejlighed i en agriturismo.

 

Et godt tip: Villaerne er efterspurgte, så er planen at tage af sted i sommermånederne, så skal du være tidligt ude. Meget gerne i oktober-november året før.

Fortæl os hos Stay Local om hvad du drømmer om, og vi finder den perfekte feriekombination til dig! Vi kan sammensætte en individuel kør-selv rundtur til dig, eller arrangere en villa til en større eller mindre begivenhed. Du fortæller os, hvad du drømmer om, så skal vi give dig nogle muligheder for indfrielsen af dine ferieønsker. Vi elsker det autentiske Italien hos Stay Local, og vi helt overbeviste om at det vil du også gøre!

 

Kontakt Stay Local her